Vi søger en Salgschef/Key account

Salgschef/Key account

Dania Plast A/S, der er en fusion af RK Plast og Dania Plast, er i en spændende udvikling, som du kan blive en del af.

Dania Plast har haft solid vækst i en længere periode og har solide vækstambitioner. Derfor er der behov for en salgschef, der vil videreudvikle de gode kunderelationer til de eksisterende kunder, samt opdrive nye, potentielle kunder.

Salgschefen referer til den administrerende direktør og indgår i virksomhedens ledergruppe. Stillingen er nyoprettet og der er pt. ikke personaleansvar.

Arbejdsopgaver:

  • Kommerciel kontakt med eksisterende kunder, herunder forestå prisforhandlinger og øvrige kontraktforhold.
  • Afgivelse af tilbud til eksisterende og nye kunder i samarbejde med teknisk afdeling.
  • Agere sparringspartner for kunderne i forhold til deres plastkonstruktioner
  • Være ansvarlig for virksomhedens markedsføring i samarbejde med den øvrige organisation.

Kvalifikationer:

Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet. Den ideelle ansøger vil have følgende kvalifikationer:

  • Erfaring fra et lignende job i plastbranchen, gerne sprøjtestøbning
  • Rutineret bruger af MS Office
  • Dansk/Engelsk beherskes i skrift og tale
  • Du arbejder struktureret, og kommunikerer ubesværet på alle niveauer
  • Du er udadvendt, tillidsvækkende og sætter en ære i at løse opgaverne til alles tilfredshed
  • Kan arbejde selvstændigt og som del af et team

Vi tilbyder:

Et afvekslende og udviklende job i en virksomhed i vækst. Du vil få en selvstændig stilling såvel fagligt som personligt, hvor udfordringer og ansvar følges ad. Et job i en virksomhed med en uformel og humoristisk omgangstone. Der ydes løn efter kvalifikationer.

Du vil primært arbejde fra hovedkontoret i Skive, men en del af arbejdet vil ligeledes foregå på kontoret i Mariager. Der må forventes 10 - 20 årlige rejsedage, primært inden for Europa.

Fremsend venligst snarest din ansøgning, bilagt CV som e-mail til morten@dania.dk.

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Yderligere kontaktinformationer: CEO Morten Primdal, tlf. 51 34 38 12, Dania Plast A/S (www.dania.dk), Fabriksvej 10, 7800 Skive.

 

Dania Plast A/S har mere end 30 års erfaring i sprøjtestøbebranchen.

Ud over virksomhedens eget produkt, RK BioElements, producerer virksomheden udvalgte produkter til en række større danske og europæiske kunder. Der er ansat ca. 60 medarbejdere og der er mere end 70 støbemaskiner på de 2 fabrikker.