Rengøringsbranchen

Rengøringsbranchen stiller krav til sine plastprodukter

På Dania Plast har vi produceret produkter til rengøringsbranchen i knap 25 år. Vi kender med andre ord de udfordringer og krav, som rengøringsbranchen står overfor, og vi forstår at omsætte dem til funktionelle løsninger.

25 års erfaring med sprøjtestøbte produkter til rengøringsbranchen

En af vores forcer er produktudvikling i samarbejde med vores kunder. Gennem dialog og rådgivning designer vi unikke produkter, der kan løse vores kunders særlige udfordringer. Vi er med til at klarlægge de langsigtede behov samt betydningen for eksempelvis fødevaresikkerhed og produkternes rengøringsvenlighed. Vi definerer sammen det rette kvalitetsniveau og funktion til de miljøer, som produkterne skal anvendes i. Dette sikrer, at du som kunde får de bedste løsninger fra start.

Gennem årene har vi oparbejdet værdifuld viden og erfaring som gør, at vi er i stand til at finde løsninger på selv de mest komplicerede problemstillinger – naturligvis så alle krav og certificeringer overholdes.

Den rette knowhow og de rigtige materialer til rengøringsbranchen

I rengøringsbranchen er det vigtigt at vælge det rette plastmateriale for at sikre overholdelse af krav til migration, de forskellige lovgivninger og standarder.

Her kan vi som mangeårig leverandør til rengøringsbranchen hjælpe. Vi er med i hele opstartsprocessen og kan tilgodese dine spørgsmål om hygiejne, kontakt til fødevarer (migration), dokumentation osv.

På Dania Plast har vi knowhow omkring materialer, støbeværktøjer og fremstillingsprocesser, som sikrer, at vi opnår det optimale samspil mellem funktion, levetid, miljø – og ikke mindst en god prissætning, så du som kunde får et på alle måder konkurrencedygtigt produkt.

Designet er en væsentlig faktor i at leve op til lovgivningskrav

Når det gælder plastemner til rengøringsbranchen, bidrager designet med mere end blot funktion og æstetik. Designet er også vigtigt, når det kommer til overholdelsen af krav til fødevarekontakt ogde øvrige generelle krav til fødevaresikkerhed – her især i forhold til overflader.

Vi arbejder med mange former for mærkning af emner, bl.a. labels både som IML og på limede etiketter.

Design i flere farver og materialer, kombineret med anvendelse af flere materialer i samme produkt, kan også bruges til at øge produktets værdi og anvendelse.

De krav som Fødevare Kontakt Materiale-produktion stiller til produktionslokaler og styring af arbejdsgange på vores fabrikker er en naturlig del af ”arbejdsgangen” hos Dania Plast og er selvfølgelig dokumenteret gennem vores forskellige certificeringer (FSSC, ISO 9001, UL).

Kort levetid kræver fokus på genanvendelse

Da produkter til rengøringsbranchen typisk er produkter med kort levetid, er det vigtigt at miljø-/genbrugs-aspektet tages ind under udviklingen af nye produkter.

Anvendelse af plastmaterialer, som kan sikre en effektiv genanvendelse, hvis det ønskes, skal tænkes ind i de helt tidlige faser. Samtidig er det klogt at overveje reduktion af vægt og/eller anvendelse af mere robuste materialer, så produkterne får længere levetid.

Brug af regenerat, genanvendelse af gamle emner og produktionsaffald er muligheder, som altid skal tages stilling til under designfasen. I alle faser, fra udvikling til produktet har udlevet sin livscyklus, kan vi hos Dania Plast sikre, at dit produkt er mest muligt bæredygtigt.

Læs mere om, hvordan vi bruger plast bæredygtigt her

Hvad kan vi gøre for dig?

Vil du vide mere om, hvordan vi udvikler eller producerer sprøjtestøbte plastkomponenter til rengøringsbranchen, og hvordan vi eventuelt kunne samarbejde, så tag endelig fat i os. Ring til vores Key Account, Trine Enevoldsen, eller Tommy Bonnerup, vores CEO og hør nærmere.

---

Dania Plast har i mere end 30 år produceret og udviklet plastprodukter for en lang række brancher. Kernekompetencen er sprøjtestøbning, hvor vi er blandt de førende på viden og knowhow. Til alt andet samarbejder vi med anerkendte specialister i fast tilknyttede partnerskaber – alt sammen for at styrke hver enkelt kundes bundlinje og konkurrencekraft.