Vælg en samarbejdspartner, der gør jer stærkere

Tillid mellem samarbejdspartnere

Nye produkter og opgaver kræver kostbar tid og ressourcer at igangsætte. Der skal være tillid til, at den valgte samarbejdspartner leverer som forventet – og gerne overrasker positivt. Det vil vi – og det gør vi – hos Dania Plast.

Hvor godt kender jeres leverandør jer egentlig?

Et godt og givtigt samarbejde kommer ikke af sig selv. Det kræver oprigtig interesse og ordentlig behandling hele vejen igennem. At man tør komme tæt ind på livet af hinanden.

Alle på Dania Plast er drevet af at skabe størst mulig værdi for vores kunders forretning. Uanset hvor klicheagtigt det måske kan lyde, så mener vi det helhjertet. Engagement er en af vores største forcer. Vores arbejde er ganske enkelt sjovere og mere meningsfuldt, når vi bruger vores faglighed til at gøre en forskel for jer.

Derfor vil vi gerne så tæt på jer som muligt – hvad er jeres behov, hvad kræver det at nå målet og hvilke udfordringer skal vi sammen have løst? Uanset hvor i processen, vi befinder os med jer, så lytter vi godt efter, hvad I siger. Vi skulle jo nødigt gå glip af vigtige detaljer eller feedback, der kan gøre det endelige resultat endnu bedre.

Styr på rollefordelingen

Rollefordelingen i samarbejdet er også vigtig at få defineret fra start. Vil I helst styre det meste selv, eller skal vi stå for projektet? Dania Plast har over 30 års erfaring i rådgivning, udvikling og produktion i mange forskellige brancher. Så vi har – i al beskedenhed – en hel del at byde ind med.

Har vi ikke selv de ressourcer, der skal til for at udvikle et nyt produkt, er vi ikke sene til at investere i nyt materiel eller outsource dele af udviklingen til en anden specialist. Det er i hvert fald sjældent, vi siger nej til en opgave – vi ser jo gang på gang, at når vi investerer i vores kunder, investerer de også i os. Fleksibiliteten i de langvarige relationer giver klare fordele for begge parter.

Gå ikke på kompromis med kompetencer og kapacitet

Kan jeres plastproducent håndtere alle råvarer, fra den billigste standardplast til den dyreste tekniske plast? Hvor store eller små emner kan de håndtere – og hvor præcist? Kan de følge med jeres demand? Og har de evnerne til at løse en uventet, akut udfordring?

Som vi ser det, kræver ovenstående meget mere end blot det rette materiel. Det kræver først og fremmest dygtige medarbejdere – folk, der har dedikeret det meste af arbejdslivet til deres fag og branche. Dem samler vi på hos Dania Plast. Mange af vores medarbejdere har været hos os i flere årtier. Det er bl.a. deres specialiserede viden og knowhow inden for sprøjtestøberi og råvarer, der gør os i stand til at finde den bedste løsning hver gang.

Vores lagerkapacitet på over 8.000 m2 – fordelt på vores to fabrikker i Skive og Mariager – kommer også vores kunder til gode. Vi kan altid tilbyde jer at producere op til lager, så I slipper for opstillings-omkostningerne ved mindre, hyppige produktioner. Og så vi får et bedre produktionsflow.

Start med en god snak

Skal vi mødes og sammen finde ud af, hvordan vi kan hjælpe jer? I er altid varmt velkomne her hos os i Skive, og vi kommer naturligvis også gerne til jer. Eller vi kan holde det som et onlinemøde, alt efter hvad der passer jer bedst.
Ring til Trine Enevoldsen, vores Key Account, eller Morten Primdal, vores CEO, så tager vi den derfra.


Dania Plast har i mere end 30 år produceret og udviklet plastprodukter for en lang række brancher. Kernekompetencen er sprøjtestøberi, hvor vi er blandt de førende på viden og knowhow. Til alt andet samarbejder vi med anerkendte specialister i fast tilknyttede partnerskaber – alt sammen for at styrke hver enkelt kundes bundlinje og konkurrencekraft.